Spring og rytme træner samtidigt i Idestruphallen kl. 16.30-18.30 om tirsdagen
 
Springholdet er for piger og drenge i alderen 6 år og mere, og som har lyst til to timers gymnastik med fuld fart på. Vi skal træne spring på måtte, air-track og trampolin og lave en del styrketræning. Vi skal også øve lidt rytmegymnastik til gymnastikopvisning i marts. Der vil blive trænet masser af grundgymnastik men der vil også være masser af udfordrende gymnastik. Holdet er for alle, nybegyndere og øvede. Så har du lyst til at få en masse sved på panden så mød op hver tirsdag fra 16.30 til 18.30 i Idestrup Hallen. Vi glæder os til at se dig/jer.  
 
Rytmepiger er et hold for piger i aldersgruppen 0.-5. klasse, som elsker at bevæge, røre og danse sig til musik, lege og have det sjovt. På holdet arbejder vi med serier med henblik på opvisning. Det handler om at lege, at få bevægelser inden for gymnastikken ind, at høre en masse musik og at have det sjovt.smiley
Hvis det lyder som noget du/eller din datter kunne tænke sig at prøve, så mød endelig op og se om det er noget! Kom og prøv det et par gange, og se om det er noget for dig.

 

 

 
 
Idestrup-Væggerløse Idrætsforening | Havlykkevej 3, Ulslev | 4872 Idestrup | Tlf.: 20238750 | CVR 30021525