Vedtægter

 

Idestrup-Væggerløse Idrætsforening

stiftet den 26. juli 1972

Love
 

§1

Foreningens navn er Idestrup-Væggerløse Idrætsforening - kaldet IVI.

Hjemstedkommune: Guldborgsund Kommune, 4800  Nykøbing F..
 

§2

Foreningens formål er ved samvær i gymnastik, idræt og andre kulturelle aktiviteter, at fremme sammenhold og trivsel.
 

§3

Foreningen er medlem af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI).
 

§4

stk. 1. Foreningen tegnes af formanden  i forening med 2 bestyrelsesmedlemmer overfor lokale myndigheder. Foreningens adresse er formandens.

stk. 2. Bestyrelsen repræsenterer foreningen i alle forhold og forpligter denne under ansvar overfor generalforsamlingen. Foreningens bestyrelse består af 5 medlemmer. Bestyrelsens medlemmer vælges på den ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen, og de kan genvælges. På generalforsamlingen vælges ligeledes 2 suppleanter til bestyrelsen, men for 1 år ad gangen. Bestyrelsen vælger selv formand, næstformand, kasserer og sekretær ud af de medlemmer, der er valgt på generalforsamlingen. De ulige år vælges 3 bestyrelsesmedlemmer, og de lige år 2 bestyrelsesmedlemmer.

stk. 3. Formanden indkalder til møder for bestyrelsen efter behov, eller når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer kræver det. For at bestyrelsen er beslutningsdygtig kræves, at et flertal af bestyrelsesmedlemmerne er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Sekretæren fører til protokol.

stk. 4. Ved formandens forfald i utide vælger bestyrelsen en konstitueret formand, som fungerer indtil næste ordinære generalforsamling.

stk. 5. Bestyrelsen kan til enhver tid nedsætte de evt. nødvendige udvalg.
 

§5

Enhver kan optages som aktiv medlem.

stk. 1. Indmeldelse sker skriftligt til bestyrelsen. Indmeldelsen er bindende og forpligter til at betale kontingent indtil skriftlig eller personlig henvendelse om udmeldelse har fundet sted.

stk. 2. Ethvert medlem, der er fyldt 18 år, er valgbar til bestyrelse.

stk. 3. Medlemmer, der er i restance med kontingent, vil blive slettet af medlemslisten og kan kun optages igen, efter at gammel gæld er indbetalt.

stk. 4. Det er bestyrelsens pligt at suspendere eller bortvise ethvert medlem, der ved sin opførsel tilsidesætter love og formål. Medlemmet kan begære sagen optaget på førstkommende ordinære generalforsamling.

stk. 5. Bestyrelsen fastsætter kontingent.

§6

stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes i marts måned. Foreningens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december. Generalforsamlingen indvarsles med mindst 8 dages varsel i den lokale presse.

stk. 3. Stemmeret har medlemmer, der er fyldt 18 år og som ikke er suspenderet, og som har været medlem af foreningen i mindst 3 måneder. For medlemmer under 18 år har forældre/værge en stemme.

stk. 4. Kun fremmødte medlemmer har stemmeret.

stk. 5. Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent.

  2. Valg af 2 stemmetællere.

  3. Formandens beretning.

  4. Fremlæggelse af revideret regnskab.

  5. Fremlæggelse af næste års budget.

  6. Indkomne forslag.

  7. Valg af:
    a)   Bestyrelsesmedlemmer (vælges for en 2-årig periode) 2 afgår på lige år, 3 på ulige år.
    b)   2 suppleanter (vælges for en 1-årig periode). Arbejder altid med i bestyrelsen.
    c)  2 revisorer (vælges for en 2-årig periode) én revisor er på valg hvert år.          d)  1 revisorsuppleant.

  8. Evt.

stk. 6. Alle valg foregår skriftligt, såfremt ét medlem ønsker det.

stk. 7. Simpelt stemmeflertal er gældende ved alle valg.

stk. 8. Vedtægtsændringer sker på generalforsamlingen, og træder i kraft fra samme dato. Til vedtagelse af forslag til ændring af vedtægter kræves mindst 2/3 af de afgivne stemmer.

stk. 9. Eventuelle forslag skal være skriftlige og være formanden i hænde senest 5 dage før generalforsamling.

stk. 10. Ekstraordinær generalforsamling.

  1. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når mindst  3 bestyrelsesmedlemmer  eller når et antal medlemmer svarende til 1/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer begærer dette skriftligt.

  2. En motiveret begæring skal efterkommes snarest og afholdes senest 4 uger efter, at det er modtaget af formanden.

  3. Ekstraordinær generalforsamling indvarsles som den ordinære.

stk. 11. Beslutningsreferat udfærdiges af en sekretær og underskrives af referent og dirigent inden udsendelse til bestyrelserne.
 

§7

Foreningen kan opløses af to på hinanden følgende generalforsamlinger, hvor der skal være mindst 3 uger mellem generalforsamlingerne, og når mindst 2/3 af de fremmødte stemmer herfor.
 

§8

I tilfælde af foreningens opløsning skal en eventuel formue hensættes i 3 år, med senere fortsættelse for øje. Hvis en forening ikke er etableret inden 3 år, skal formuen overgå til et almennyttigt formål i foreningens tidligere lokalområde. Hvilket bestemmes på den afsluttende generalforsamling.



Ændret den 23. januar 1989.

Vedtaget ved ekstraordinær generalforsamling den 30.10.1991.

Ændret ved ordinær generalforsamling den 30.03.1995.

Ændret ved ordinær generalforsamling den 25.03.1998.

Ændret ved ordinær generalforsamling den 30.03.2001.

Ændret ved ordinær generalforsamling den 23. 03 2007

Idestrup-Væggerløse Idrætsforening | Havlykkevej 3, Ulslev | 4872 Idestrup | Tlf.: 20238750 | CVR 30021525